Jeg har vikarieret i en folkeskole for ikke ret lang tid tilbage; her var vi på ekskursion til et vikingemuseum, som bl.a. husede flere moselig (eller det gør de vel stadig). Det er altid spændende med et indblik i vores oldgamle kulturhistorie, men det var nu ikke derfor vi var der. I religion havde mellemgruppen haft en temauge om de gamle nordiske guder, og museet havde en specialudstilling om hvordan man tilbedte dem i gamle dage. Det involverede bl.a. en lang række redskaber til ritualer, og jeg vil slet ikke komme ind på de vamle detaljer her, men lad mig bare sige så meget, som at det måske er meget godt at vi overgik til kristendommen. Det værende sagt, så synes jeg godt vi kan være stolte af at være efterkommere af et folk som strækker sig så langt tilbage i historien. Det var jo både vikingerne der først bosatte Amerika (foruden lige de amerikanske indianere naturligvis), og mange andre ting. Det var self. også dem der spiste svampe, og lagde Europa i ruiner – igen, måske meget godt at vi kom videre, som nation
Comments